keatech-nb-dec-2021-2022

2022 hos Keatech: Tre nye funktioner du kan glæde dig til i første halvår

Effektiv servicehåndtering, banebrydende partnerskaber og et nyt alarmsystem: Er du kunde hos Keatech, er det nogle af de nye funktioner, du kan se frem til i første halvår af 2022.

I denne artikel fortæller Martin O. Mikaelsen, administrerende direktør i Keatech, om tre nye funktioner, vi lancerer i første halvår af 2022.

1. Effektiv servicehåndtering

En af de nye funktioner, som Keatech lancerer i begyndelsen af 2022, gør det nemmere for din virksomhed at administrere service på jeres køretøjer og maskiner.

“Vi kommer til at introducere et nyt modul på vores platform, som du kan bruge til at sætte notifikationer op for, hvornår et køretøj eller en maskine skal serviceres. Du kan eksempelvis bestemme, at de her 10 biler skal serviceres, når de har kørt 75.000 kilometer. Og du kan sætte en alarm, så du modtager en besked, 5.000 kilometer eller 2.000 kilometer før servicetallet er nået,” forklarer Martin O. Mikaelsen.

I forhold til maskiner kan du sætte notifikationer op for, hvor mange driftstimer maskinen har været i gang. På den måde er du altid sikker på, at dine maskiner bliver serviceret på det rigtige tidspunkt.

Kunder får også mulighed for at registrere stamdata om køretøjer og maskiner og modtage notifikationer, når en skæringsdato nærmer. Du kan eksempelvis registrere dine bilers forsikringsstatus og få en besked, når forsikringer skal fornyes.

"Virksomheder taber penge, når køretøjer og maskiner bliver serviceret unødigt ofte, men omvendt kan det gå ud over holdbarheden, hvis service finder sted for sjældent. Vi håber, at denne tilføjelse til Keatech kan hjælpe virksomheder med at servicere køretøjer og maskiner på det helt rigtige tidspunkt. Samtidig bliver det nemmere at planlægge service i god tid og på en måde, hvor service ikke forstyrrer den daglige drift," siger Martin O. Mikaelsen.

2. Nyt alarmsystem

I første halvår af 2022 kan du også få glæde af Keatechs nye alarmsystem.

Denne funktion gør det muligt at sætte alarmer på køretøjer, så du modtager en besked på din telefon, hvis en af dine biler kører på et tidspunkt, hvor den skal stå stille. Det kan være i weekenden, efter klokken 17 på hverdage eller noget helt tredje.

Du kan også modtage notifikationer, hvis en bil kører ind og ud af bestemte zoner.

“Det handler simpelthen om at få et bedre overblik over sin flåde, og hvordan den bliver brugt. Hvis en bil ikke må bruges til private formål, kan det give nogle gevaldige bøder, hvis det sker. Så det handler om at kunne fange den slags ting i opløbet i stedet for at få en ubehagelig overraskelse,” forklarer Martin O. Mikaelsen, administrerende direktør i Keatech.

3. Værktøjssporing

Afslutningsvis en teaser for en helt ny funktion, vi kommer til at introducere i sidste halvdel af 2022: Værktøjssporing.

“Vi kommer i 2. halvår 2022 til at kunne tilbyde sporing af mindre værktøj til vores kunder. Det glæder vi os rigtigt meget til at fortælle mere om, når vi snart begynder at teste med de første kunder,” Martin O. Mikaelsen.

Mange af vores kunder mister en masse værktøj. Det er både dyrt og forstyrrer den daglige drift.

Derfor vil vi i det nye år introducere små og praktiske bluetooth low energy-tags, som du kan sætte på dit værktøj og større maskiner. Bluetooth-tagsne kommunikerer med GPS’erne i jeres biler, så når en GPS er tæt på et tag, registrerer den det.

På den måde kan man gøre det synligt, hvor værktøj er henne, og hvem der senest har brugt det.