Digital Marketing Ekspert

Danmark
/
Hjørring
Fuld tid

Brænder du for marketing og kommunikation?

Vil du være en del af et succesfuldt salgsteam med et stærkt fællesskab i en vækstvirksomhed?  

Keatech ApS som er placeret i Hjørring, leder efter en digital marketing ekspert med et kreativt mindset, der samtidig evner at styre og sikre processerne i en marketingafdeling i samarbejde med vores eksterne leverandører og samarbejdspartnere, så der skabes et naturligt flow.

Der arbejdes i tæt samarbejde med salgsteamet, som er meget målrettet og dedikeret for at sikre Keatech er den foretrukne samarbejdspartner samtidig med at der opbygges stærke relationer.

Dine primære ansvarsområder

  • Udvikling og implementering af marketingstrategien
  • Vedligeholdelse og udvikling af hjemmesiden i samarbejde med ekstern leverandør
  • Styring og vedligeholdelse af annoncekampagner
  • Udvikling og styring af SEO i samarbejde med ekstern leverandør
  • Vedligeholdelse af brochuremateriale, visitkort samt datablade på vores produkter
  • Tovholder på messestande og opbygningen af samme i samarbejde med ekstern leverandør
  • Udarbejdelse af PowerPoint præsentationer og materiale til salgsteamet.

Din profil

Vi forventer, at du har en uddannelse indenfor marketing og/eller erfaringer fra lignende stilling, hvor du har evnet at tage ansvar for og kvalitetssikring af leverancerne fra de eksterne leverandører og dermed skabt et naturligt flow og en synlig strategi for en marketingafdeling.

Det vil være en fordel, hvis du har gode erfaringer med SEO, betalt annoncering, website opbygning og udvikling samt styring af marketingprocesserne.

Du er erfaren bruger af Microsoft Office og har generelt en naturlig flair for IT med høj datadisciplin. Du kommunikerer på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt på højt niveau.

Du kan forvente en varieret hverdag, hvor du skal håndtere mange bolde i luften på samme tid. Du skal derfor trives i at arbejde selvstændigt, struktureret og tage ansvar for at følge tingene til dørs.

Som person er du koordinatoren, som er indehaver af et positivt mindset kombineret med dine kreative indspark. Du bidrager til og trives med en uformel omgangstone og kultur, hvor man er selvkørende med fokus på Keatech’s værdisæt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Med reference til den adm. direktør bliver du en del af hele teamet bag Keatech, hvor vi kan tilbyde et spændende job i en dynamisk virksomhed, som er på en vild vækstrejse.

Teamet bag Keatech har tilsammen mere end 30 års erfaring med GPS-sporing og flådestyring.

Du kan læse mere om Keatech ApS på www.keatech.com

Praktisk information, ansøgning og spørgsmål

Stillingen er en fuldtidsstilling og med fysisk placering på vores kontor i Hjørring.
Løn efter kvalifikationer.

Larsen HR håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Keatech ApS og du skal derfor sende din ansøgning via linket.

Ansøgningsfeltet vil løbende blive evalueret og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indehaver og HR Partner Birgitte Larsen på +45 28 77 64 26 eller birgitte@larsenhr.dk.

Grundet GDPR (persondataforordningen) modtager vi ikke CV eller ansøgning via mail, men kun via linket i højre side.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Keatech er specialister og eksperter i GPS tracking og flådestyring.
Om stillingen
Ansøgningsfrist
May 25, 2023
Arbejdssted
Hjørring