Hvordan fungerer GPS?

GPS er en forkortelse af Global Positioning System. Det er et navigations- og positionssystem, der er baseret på satellitter. Systemet blev udviklet i 70’erne, men blev først i 80’erne etableret i sin fulde skala af det amerikanske militær. Det anvendes både til militære formål og af det civile samfund.
I systemet er der minimum 24 satellitter samt en central kontrolstation. Via et antal stationer på Jorden styres og overvåges satellitterne. Satellitterne befinder sig i specifikke cirkulære baner, der løber om Jorden. Højden de befinder sig i er 20.183 km. De baner, som satellitterne er i, ligger i 6 forskellige plan. I hvert enkelt plan er der minimum 3 satellitter, som er aktive samt en reserve. Fra alle steder på Jorden kan der modtages signaler fra mellem 6 og 8 satellitter.
Hver af de 24 satellitter sender hele tiden en navigationsmeddelelse ud. Den indeholder oplysninger om satellittens placering samt det præcise tidspunkt for meddelelsens afsendelse. Hver satellit udsender hver især to koder. Indtil år 2000 var den ene kode forbeholdt militæret og derfor hemmelig. Det gav en upræcished på 100 m i den civile brug. Siden 2010 er systemet blevet meget præcist – helt ned til 5 m – også for civil brug.
Med GPS er det muligt at bestemme den præcise placering på Jorden. Man bruger beregningerne fra 4 satellitter for at udregne den helt præcise position. GPS kan anvendes både på landjorden, på vandet og i luften. Systemet fungerer nat og dag og i al slags vejr og der er ingen grænse for, hvor mange brugere, der kan benytte systemet samtidigt. GPS-satellitterne er gratis at bruge for alle.
GPS-modtagere modtager kun signaler, de sender ikke nogen. Men de skal have adgang til at modtage signalet fra satellitterne uhindret og bruges derfor primært kun udendørs eller i køretøjer. De kan have dårligere modtagelse i nærheden af høje bygninger og i skovområder.
GPS bliver anvendt til mange forskellige formål. Mange har en GPS i deres bil, som de bruger til at finde vej. Alternativt kan man bruge sin smartphone, som også har en GPS-funktion. Der er også virksomheder, der har udviklet programmer baseret på GPS. Det kan for eksempel være programmer til flådestyring. Ved flådestyring får man en lettere tilgang til at holde styr på sine firmabiler og koordinere arbejdet. I hver bil placeres nemlig en GPS sender. Det betyder, at bilens ejer eller den, der skal koordinere deres færden, kan se alle bilerne på et kort i flådestyringsprogrammet. Det giver et rigtig godt overblik og kan gøre både det daglige arbejde i marken og administrationen mindre tidskrævende.
Der er en del forsikringsselskaber, der ikke vil kaskoforsikre meget dyre biler, hvis ikke de er forsynet med en GPS sporingsenhed, der gør dem lette at finde, hvis de bliver stjålet. Hvis bilen flytter sig, når den ikke skal, får ejeren en sms-alarm og kan kontakte politiet og fortælle, hvor bilen er på vej hen. På den måde har GPS også fået en funktion af tyverisikring, som naturligvis kan føres over på andre værdifulde ting, man gerne vil vide, hvor befinder sig hele tiden.
Den del af GPS som har flest modstandere er den mulighed systemet giver for overvågning. Nogle medarbejdere vil opfatte for eksempel flådestyring og det, at de kan følges gennem hele dagen, som overvågning og være imod det. Det er dog ikke tilladt bare at sætte GPS-udstyr i firmabiler. Der er en del regler, der skal overholdes netop for at beskytte medarbejderen. Der skal være et klart forretningsorienteret formål med at kunne følge bilerne og dermed medarbejderne hele dagen.